Foredrag

Jeg tilpasser altid mine foredrag og fortællinger til jeres behov, alt efter om der er mest behov for at tale om grej, om hvad vandreturen gør ved ens psyke, eller om det helst bare skal være spækket med gode historier fra ødemarken.

Jeg har erfaringer med at vandre med børn (og som barn), med at vandre i flok, og senere lede den. De seneste år har jeg også begivet mig ud på egen hånd. Vandreturene strækker sig fra Portugal og Italien i syd til Nordnorge og Grønland i nord på alle årstider. Både med fuld oppakning i telt og fra hytte til hytte med en let rygsæk.

Der er stadig ledige pladser til næste foredrag i København: Vinterfjeld for Begyndere – en fortælling om og en guide til, hvordan man kommer godt fra start, hvis man gerne vil prøve kræfter med at rejse og overnatte på fjeldet i vintermånederne. Læs mere og tilmeld dig på Fjeldogfritid.dk

Tidligere afholdte foredrag, har været under overskrifterne:

Nordiske Vandringer

Vandrefortællinger

Vandrehistorier

Caminoen

Munchen – Venedig – til fods over Alperne

Mikroeventyr