I vildmarken er der ingen, der klapper

Solovandring er både den sværeste og den letteste måde at gå på. Uden nogen at læne sig op ad, skal man selv finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert.  

Første nat på egen hånd i Grønland. Solen går ikke ned før om en måneds tid, så jeg er nødt til at tjekke mit ur for at minde mig selv om, at det er tid til at slå lejr. Morgendagens etape går mellem søerne og ned til det sneklædte pas i baggrunden.

Jeg er stadig ved at lære at navigere i stilheden, da jeg en julidag for et par år siden krydser et iskoldt vandløb på Diskoøen ud for Grønlands vestkyst. Jeg har brugt størstedelen af en time på at finde et vadested og på at komme over det brusende vand. Min erfaring med at krydse vandløb er på det tidspunkt ret begrænset, og jeg har svært ved at beslutte mig for, hvor det er sikkert at krydse over.

Da jeg endelig finder et sted, smider jeg bukser og støvler, skifter til mine kondisko og begiver mig smerteligt langsomt gennem det iskolde vand. For selv om solen skinner, så kommer vandet oppe fra de sneklædte bjerge, og det kan mærkes. Oppe på den anden bred, forfrossen men i sikkerhed og pumpet fuld af adrenalin, hører jeg stilheden mere rungende end nogensinde.

På trods af den ellers møjsommeligt opbyggede spændingskurve og de bare – kun let blåfrosne – ben er der ingen til at klappe af min bedrift. Her er kun mig, og den her vanttige tur er kun for min egen skyld. Så jeg tillader mig et diskret sejrshyl, mens jeg lader rusen strømme frit. Så pakker jeg mig selv og mine ting sammen og går videre mod næste udfordring.

(læs resten af artiklen på pilgrimsvandring.dk, hvor den blev udgivet den 20. april 2020)

Øhavsstien – på den smådovne måde

Jeg har i årevis kastet længselsfulde blikke til det sydfynske øhav, og i juli lykkedes det mig endelig af få gjort noget ved det. Det var ved at være oppe over. Det der med at komme ud og få nogle kilometer i benene. Så da to veninder luftede ideen om en lille vandreferie i det danske, skyndte jeg mig at springe til. For en gangs skyld slap jeg tøjlerne, og lod de andre planlægge, hvor og hvordan vi skulle på tur. Derfor blev det også meget mere mageligt, end jeg normalt tillader mig selv. Vi havde rigtigt tag over hovedet, det meste af kaffen købte vi os til. Og hvis vi blev for trætte, så tog vi bare en bus. Og det var helt fantastisk. Den danske sommer viste sig fra sin bedste vinkel, og vi havde al tid i verden på vores tre dage rundt på Skarø, Drejø og Ærø.

I følge Drejøfolderen, skulle der være et fortidsminde cirka her. Vi fandt ikke noget, sådan for alvor gammelt, men græsset var blevet slået lige midt på marken, så det var jo et oplagt sted at holde pause og få en lille lur.

Det var først, da vi var kommet af sted, at det gik op for mig, hvor meget jeg har savnet den type vandretur. En tur hvor vi giver os selv lov til at kombinere vandreturen med hygge, god mad og en rigtig seng at sove i, når dagen er slut. Med en rygsæk på under ti kilo kunne jeg vælge sandaler i stedet for støvler og med sandaler på, blev det meget nemmere at tjekke vandtemperaturen på det forskellige øer. Vi fik dyppet og testet fra både Drejø, Skarø og Ærø. På Skarø fandt vi det bedste sand, på Drejø kunne vi hoppe i lige ved færgelejet, og på Ærø gjorde vi det, man ikke må. Vi gik i vandet lige efter frokostpausen.

Det blev til to effektive vandredage med små 25 kilometer om dagen. Lørdag tog vi færgen fra Svendborg til Skarø, derfra videre til Drejø og så retur til Svendborg om aftenen. Søndag sejlede vi fra Svendborg til Ærøskøbning og gik til Søby. Mandag tog vi bussen ned til Marstal, forspiste os på det lokale vaffelhus og gik tur på Danmarks måske mest fotogene sommerhusvej, før vi trætte og forblæste vendte næsen hjemad igen.

Nordiske Vandringer

Jeg er så småt ved at forberede næste foredrag om vandringer i Norden. Jeg har været et smut i Jotunheimen for at samle inspiration og friske fortællinger. Det blev en hård og smuk tur i det vestlige Jotunheimen, og selv om vi var midt i højsæsonen, lykkedes det os at have næsten hele dale og bjerge for os selv.

Tilbageblik på gårsdagens højdepunkt – Galdeberget, 2075 moh (det er den spidse tinde ude til højre) 

Læs mere om det kommende foredrag på fjeldogfritid.dk

 

Caminoforedrag i Fjeld & Fritid

Hvis du er nysgerrig på, hvilken type foredrag jeg holder, kan du se første halvdel af mit seneste foredrag om at vandre Caminoen. Foredraget blev holdt i Fjeld & Fritid i København. Det var andet af to udsolgte foredrag.

Foredrag om Caminoen. Live fra Fjeld & Fritid.

Opslået af Outsite.org på 13. marts 2018

Hele foredraget blev optaget og sendt via outsite.org’s facebookside. Her kan du også se anden halvdel af foredraget.